Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogisk fokus

Vores pædagogiske fokus i opstarten er på omsorg og tilknytning.

Vi er inspireret af  psykolog Johanne Schmidt Nielsen og hendes arbejde med tilknytningsteorien, Thomas Gitz-Johansen og hans fokus på omsorgen og ikke mindst Børns Vilkår og deres publikationer med "Omsorgsgrebet sådan møder du børns behov"

Pædagogisk grundlag

Børnesyn, dannelse og børneperspektiv, leg, læring og børnefællesskaber

  • Børnesyn: Alle børn er født sociale, og de udvikler sig i samspil og relationer med andre.
  • Dannelse og børneperspektiv: Deltagelse i meningsfuldt og nærværende samvær med voksne, er en grundlæggende forudsætning for et barns trivsel
  • Leg: Legen har en værdi i sig selv og er en gennemgående del af hverdagslivet. Legen er et erfaringsrum, hvor børn både får muligheder for at afprøve dem selv, finde på nyt og samtidig må afstemme sig efter de andre
  • Læring: Børn ses som aktive medskabere af egen læring og udvikling i rammer, de voksne er ansvarlige for
  • Børnefællesskaber: Alle børn har ret til deltagelse, deltagelse er forudsætning for læring, trivsel og udvikling. De voksne bærer ansvaret for relation, samspil, samvær og stemning

Nedenstående er formuleret på baggrund af en pædagogisk lørdag i september 2022.

Barndommen har værdi i sig selv. Vi respekterer det enkelte individ og deres interesser og optagetheder. Vi ser både gruppen og individet og følger barnets spor. Vi arbejder med at gå foran, ved siden af og bagved. Zonen for nærmeste udvikling er vores guideline.  Alle børn har ret til og krav på gode relationer til de voksne – og det er de voksnes ansvar. Alle børn gør deres bedste. Vi har ligeværd mellem børn og voksne.

Vi sikre at alle børn har en god relation til en voksen ved løbende at evaluere på relationen, Eksempelvis via relations cirklen, Smtte eller en Matrix analyse. Vi italesætter intentionerne hos børnene og oversætter deres adfærd så godt vi kan. Vi viser vejen og handle anviser børnene.

I Lilletop vil vi fylde børnenes rygsæk op med alt det gode. Vi ønsker at børnene kan mærke sig selv, at de kan mærke egne og andres grænser efterhånden. Børnene skal opleve verden spændende og de skal være nysgerrige. De skal opleve at man gerne må være ked af det og at man bliver glad igen. Alle børnenes følelser er velkomne. De voksne skal have tid til børnene og børnene skal føle sig vigtige.

Et eksempel: Et barn er ked af det ved modtagelsen om morgenen. Den voksne er opmærksom på hvad de triste følelser gør og hjælper barnet på den bedste måde ved at være sammen med barnet i det omfang barnet har brug for det. ”Du sidder hos mig og øv at mor skulle gå, jeg passer på dig”. Måske er der behov for en sut, måske kan det klares uden. Alle situationer er unikke og læringsfyldte for barnet.  

Der vaskes hænder