Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Klyngens Visioner

Vision for Børnefortællingen for 2024-2027

Børnenes perspektiv er vores ledestjerne. Vi vil være en klynge der skaber høj kvalitet gennem omsorg, nærvær og tilknytning. Vi vil skabe robusthed og være en klynge som arbejder målrettet med ”Best practice” som anvendes systematisk i alle klyngens enheder. Vi vil tage et tydeligt lederskab og sørge for at inddrage medarbejderne og MED inden for strategiske vigtige områder. Vi vil skabe en attraktiv arbejdsplads i en klynge med en stærk og tydelig profil hvor leder og medarbejder arbejder tæt sammen. Vi vil arbejde med bæredygtighed i alle perspektiver. 

Vi vil sikre at børnenes perspektiv hver dag er vores ledestjerne.

Målepunkter: Børnenes perspektiv er vores ledestjerne hver dag
 

  • Vi bruger data, forskning og erfaring, som et fælles fagligt fundament.

  • Vi anvender værktøjer som TOPI, sprogtrappen, sprogvurderinger

  • Vi vil løbende forbedre og udvikle pædagogiske lege- og læringsmiljøer til gavn for alle klyngens børn.

  • Vi skal i samarbejde danne børn til at begå sig i flere typer fællesskaber, for at sikre lige deltagelsesmuligheder. 

  • Vi vil prioritere sund, velsmagende og nærende mad til alle børn/Vi vil have måltidet i fokus som hos et vigtigt fundament

Vi skaber høj kvalitet gennem omsorg, nærvær og tilknytning

 Målepunkter: Derfor vil vi i alle pædagogiske tilsyn i 2026 have ”vedligehold” i temaet samspil og relationer
 

  • Vi vil udvikle vores institutioner så der bliver plads til alle børn.

  • Data fra fx KIDS skal være med til at kvalificere medarbejdernes og ledernes dialog, og derigennem hæve kvaliteten.

  • Vores brug af data skal nuanceres og suppleres, for at skabe mening, nysgerrighed og opmærksomhed på samfundsmæssige tendenser.

  • Pædagogerne skal kunne tage ledelse af de pædagogiske opgaver og hverdagens organisering.

  • Forældre og institution er gensidigt forpligtet til at skabe de bedste rammer for barnets liv. 

  • Kollegial sparring og feedback skal understøtte arbejdet med at skabe høj kvalitet.

  • Alle medarbejdere skal have et fundament af ”det systemiske”.

 

Vi vil skabe en attraktiv arbejdsplads i en klynge med stærk og tydelig profil, hvor ledelse og medarbejdere arbejder tæt sammen.

Målepunkter: Vi vil afdække ”den oplevede værdi” af den attraktive arbejdsplads hos medarbejderne. 

  • Dette vil ledelsen gøre igennem en systematisk opfølgning på fx renommé, TU og tilbagemeldinger fra MUS gennem året. 

  • Vi vil have en stærk MED-struktur med medansvar, medindflydelse og medbestemmelse, og tydelig ledelse. 

  • Vi vil fortsætte med at have fokus på udvikling af vores tværgående netværk som f.eks. sprognetværket

  • Vi vil prioritere fælles aktiviteter for medarbejdere og forældre på tværs af klyngen, fx faglige oplæg og sociale begivenheder.

  • Vi vil prioritere at arbejde med at skabe de rette forventninger forældre og institutioner imellem.

  • Vi vil prioritere at medarbejder og leder sparre om opgaver og udfordringer i hverdagen.

 

Vi sikrer, at børnene møder nærværende og omsorgsfulde relations kompetente voksne hver dag.

Målepunkter: Vi vil sikre at børnene møder nærværende og omsorgsfulde relations kompetente voksne hver dag. Dette vil vi måle på KIDS og det årlige tilsyn.

 

  • Vi arbejder målrettet med rekrutteringsprocessen så vi ansætter pædagoger og relations kompetente voksne.

  • Vi skaber stærke arbejdsfællesskaber, der skaber tilknytning.

  • Vi skal proaktivt arbejde med nye former for medarbejdersammensætning og organisering på stuerne, herunder hjælpe medarbejderne til at blive klædt på til opgaven via ledelsesopfølgning og sparring med pædagogiske medarbejdere. 

  • Vi vil være med til at uddanne medhjælpere til pædagoger. 

  • Vi skal proaktivt arbejde på at være en særlig attraktiv klynge der særligt tiltrækker og fastholder dygtige medarbejdere

 

I klyngeledelsesteamet vil vi udvikle samarbejdet og anvende flere fælles metoder på tværs af alle klyngens enheder.

Målepunkter: Vi vil øge hvordan vi arbejder på tværs via metoder, dialoger og systematiske tilgange så vi anvender min. 10 metoder/arbejdsgange på tværs af klyngens enheder.

 

  • Vi vil arbejde målrettet med vidensdeling og best practice, som anvendes i alle klyngens institutioner. 

  • Vi vil have solidarisk økonomi fordeling.

  • Alle ledere skal være en del af både store og mindre arbejdsfællesskaber.

  • Vi vil fortsat styrke organiseringen i vores ledelsesteam for at skabe større styrke og tilknytning.

  • Ledernes faglige kompetencer og person profiler skal afklares, så de kan udfolde sig i det tværgående fællesskab. 

  • Vi vil arbejde henimod at ikke alle sidder med de samme opgaver.

  • Vi vil skabe processer som understøtter en fælles kultur, og som skaber høj kvalitet.